Bjørkø flydetælle nr.3 Blytælle Blytælle i Karton Blytæller FORTØJNINGER Flydeliner Forstærket

29.6.12

BLY i Synkeliner, liner m. bly-kerne, bly holdig synkeline til garnfiskeriet,

Notat vedr. problemstillingen ved ophør med synkeliner med bly-kerne

Udgangspunktet for forbuddet var, at der skulle være et produkt til rådighed, som på et konkurrencedygtigt niveau ville kunne erstatte de nuværende liner med bly-kerne, såvel teknologisk som prismæssigt uden væsentlig ulempe for fiskeriet.

Det har hidtil ikke været muligt at afprøve alternativet i forbindelse med montering og faktisk fiskeri, ligesom prisniveauet for alternativet ikke er kendt, ej heller udbuddet af alternativet i de forskellige versioner, som er nødvendige for at tilfredsstille fiskeri med mange slags garn, afhængig af fiskeart og sæson.

Det er derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i nogle antagelser, hvor de vigtigste problemer synes at knytte sig til alternativets diameter samt mulighederne for at montere linerne på de eksisterende symaskiner, som findes i monteringsindustrien.

En antagelse er, at diameteren på alternativet må forventes at blive væsentlig større end de hidtidige liner, hvilket kan give monteringsproblemer. Hertil at danske garnbåde må reducere antallet af garn, som kan sættes i vandet på en sejllads, fordi de nye synkeliner fylder væsentlig mere end de hidtidige. Det betyder, at garnfiskeriet, der i øvrigt må betegnes som en af de mest skånsomme former for fiskeri med lille belastning for havmiljøet, får yderligere økonomiske problemer, fordi der på et fisketogt kan hjemtages færre fisk. Omkostningsniveauet bliver imidlertid det samme vedr. løn, brændstof m.m. Hertil kommer selvsagt væsentligt højere transportomkostninger af et langt mere voluminøst produkt fra grossist til montør til fisker.

Der bør derfor afsættes tilstrækkelig tid til en forsøgsperiode, såvel for monteringen, som for fiskeriet igennem de forskellige fiskerisæsoner, hvor et antal både af Miljøstyrelsen er blevet udvalgt til forsøgsfiskeri, så konsekvensen at et forbud kan vurderes jf. ovenstående.

Resultaterne heraf ville kunne anvendes til en vurdering af, hvordan dansk garnfiskeri må forventes at være stillet med alternativet til de hidtidige synkeliner. Det af Danmarks Fiskeriforening og Fiskeriets Servicefags fremsatte andragende om udsættelse af forbuddet med et 7 måneder, jf. Fiskeritidende af 17.maj, 2012 vil næppe give tilstrækkelig tid til en forsøgsperiode, ikke mindst da det omtalte alternativ fortsat ikke forefindes. En udsættelse på samme vilkår som for vodtove, må forekomme som påkrævet, også for at fjerne den aktuelle usikkerhed, der skader såvel fiskere som garnmontørerne.

Som alternativ til forbud mod de blyholdige synkeliner til garnfiskeriet, hvis det efter forsøgsperioden viser sig at forudsætningerne for forbuddet ikke holder stik og at der er brug for ny tid til produktudvikling, kunne man indføre et miljømæssigt pålæg, der indebar en forpligtelse for brugerne af synkeliner til at indlevere ikke længere brugbare synkeliner til genbrugscentralen.

EA-Handel 21.5.2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar